ADHD - en skønhedsplet på hjernen?

fredag den 16. september 2011

Center for Undervisningsmidler

Vi har takket ja, til at holde foredrag d. 14. marts 2012 på Professionshøjskolen UCC's årskursus om ADHD.
Oplægget hedder ikke overraskende: IKT, ADHD og Inklusion.
Vi glæder os til at formidle vores viden og diskutere med interesserede undervisere.

Projektfremlæggelse

Der er nu ca. 30 tilmeldte deltagere til vores fremlæggelse onsdag d. 21. september på Søndervangskolen i Hammel kl. 15-17.30.
Tilmelding kan fortsat ske via mail til adhdinklusion@gmail.com.
Pris 150,-

Bidrag til Lærebogsprisen 2011

En god dag for Peter.

Om inklusion af elever med ADHD i folkeskolens faglige og sociale læringsfællesskab

I forbindelse med to års studier på uddannelsen Master i ikt og læring ved Aalborg Universitet har vi arbejdet med forskellige perspektiver på hverdagsmestring og læring hos børn og unge med ADHD. Gennem interviews og fremtidsværksteder har vi været i kontakt med forældre til børn med ADHD, folkeskolelærere, støttelærere, pædagoger, speciallærere, specialkonsulenter og psykologer, som alle i høj grad efterspørger mere viden området og efterlyser en mere målrettet og sammenhængende indsats over for den kvarte million danskere, der har ADHD.
Det har inspireret os til at starte en omskrivning af vores masterspeciale fra juni 2011, så vores undersøgelser, diskussioner og anbefalinger bliver til en lærebog for lærer- og pædagogstuderende eller efteruddannelse af begge faggrupper inden for det specialpædagogiske fagområde.
Der er ikke tale om en ny vidundermetode til løsning af de udfordringer og problemer børn og unge med ADHD har. Med bogen lægger vi snarere op til et paradigmeskifte i forhold til, hvordan diagnosen ADHD anskues, hvad det vil sige at inkludere og hvad læring er.
Desuden vil bogen anvise en række konkrete værktøjer, som vil kunne hjælpe børn med ADHD i forhold til skole-, hjemme- og fritidsliv. Værktøjerne samles i et strukturelt didaktisk redskab som sættes i anvendelse i et scenarie med drengen Peter som omdrejningspunkt, således at Peter får en god dag.

tirsdag den 6. september 2011

Aalborg Universitet skriver 27. juni 2011

IT hjælper børn med ADHD · 27. juni 2011

"It-værktøjer gør det muligt at skabe læringsrum, som tilgodeser børn med en ADHD-diagnose, så de kan fortsætte i en almindelig folkeskoleklasse med deres jævnaldrende kammerater. Det er konklusionen i et helt nyt masterprojekt på Aalborg Universitet.
Hanne Voldborg AndersenI dag bliver børn med ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) ofte henvist til specialklasser, men med moderne it-værktøjer vil mange af børnene fortsat kunne være en del af det sociale og faglige fællesskab i en helt almindelig folkeskoleklasse. Det handler nemlig om at skabe læringsrum, som er målrettet børnene med ADHD, og her er it-værktøjer en stor støtte."

Læs mere her:

Folkeskolen skriver 3. september 2011

Lærere skaber grundlag for pædagogisk it-værktøj til ADHD-elever

"Med moderne it-værktøjer vil mange børn med ADHD kunne forblive i det sociale og faglige fællesskab i almindelige klasser, konkluderer to lærere i en masteropgave. De har selv et bud på et it-redskab, der kan støtte børnenes læring.
Henrik Grum og Hanne Voldborg Andersen har lavet masterprojektet "Ikt-faciliteret didaktisk koncept for inklusion af børn med ADHD i skolen" på Aalborg Universitet. Som et led i opgaven har de udviklet grundstenen til en helt ny skemaapplikation til tablet-computere. Ved hjælp af simple symboler for dagens aktiviteter skaber applikationen struktur og overblik i ADHD-barnets skoledag.
"Inklusion handler ikke kun om at kunne rumme Peter med ADHD. Man skal også tage hensyn til hans behov", siger Henrik Grum, der til daglig er konsulent og lærer på Akademi for specialundervisning til voksne og unge i Horsens, ASV Horsens. Hans kollega, Hanne Voldborg Andersen er lærer og it-vejleder på Søndervangskolen i Hammel."

Læs resten af artiklen her: http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=69089

Andre har fokus på vores projekt

Vi bliver ofte kontaktet af forældre og lærere til elever med ADHD, som har brug for hjælp til arbejdet med børn med ADHD. Vi håber, at vi i dette efterår kommer videre med vores idéer og får skrevet bogen om, hvordan børn med ADHD kan inkluderes fagligt og socialt i folkeskolens læringsfællesskab. Der vises interesse for projektet mange steder fra, og vi er i dialog med forskellige parter, der ønsker at støtte vores arbejde. Hvis I har lyst til at høre mere om projektet, så fremlægger vi det onsdag d. 21. september på Søndervangskolen i Hammel kl. 15-17.30. Tilmelding sker ved mail til adhdinklusion@gmail.com. Pris 150,-